At være sammen med ham

Sejr – afhængighed

Hvem har sagt, at et sejrende kristenliv skulle være nemt?

Måske har Gud lagt en drøm i dig, som synes at være uden for rækkevidde…

Måske oplever du, at livet er ret udfordrende. Måske kræver din uddannelse mere, end du synes, du har. Måske er du mere træt efter din arbejdsdag, end du kan overkomme. Måske længes du efter mere forståelse og opbakning fra mennesker. Måske oplever du en masse bekymring på grund af dine børn.

Måske lever du slet ikke op til dine ønsker til dig selv. Måske er dine dårlige vaner for mange. Måske får du spist for usundt, trænet for lidt, sovet for lidt. Måske er det svært at få dit andagtsliv til.

Måske er Gud ved at lære dig afhængighed af ham. Måske er din drøm om at være stærk en anden end hans.

“Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed. … For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk” (2 Kor 12,9.10).

Ok, Gud… så er vi det helt rigtige sted faktisk, du og jeg… Magtesløsheden kender jeg… Hvor er din styrke? Jeg kan hverken se den eller forestille mig den… Virkelig magtesløshed. Kun din nåde kan gøre forskellen her… Og din nåde er mig nok, siger du… Du må vise mig, hvad det betyder! Lige nu…

Måske er den største sejr i et kristentliv, at vi lærer vores afhængighed af ham!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *