Din tjeneste

Helt til slut i sit brev til kolossenserne skriver Paulus: “Sig til Arkippos: Se til, at du gør fyldest i den tjeneste, du fik i Herren” (Kol 4,17).

Til Timotehus skriver Paulus: “Derfor påminder jeg dig om at lade den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse, flamme op.” (2 Tim 1,6).

Tjeneste, nådegave…

Har du og jeg en tjeneste og en nådegave? Har Gud gjort det tydeligt, hvad det er? Har vi en gang fået den – og glemt den?

Bliver hverdagene så almindelige, at vi glemmer at sammen med ham, er de særlige?

Ja ikke blot det – du er særlig! Gud vil bruge dig. Han har planer for dit liv. Han kalder dig til en tjeneste… som kommer fra ham, som er for ham, som han vil velsigne…

Han vil bruge dig – udover det, du kan selv… Med nådegaver – gaver, som du ikke fortjener, men som han giver dig – i sin store nåde.

Løft dit hoved! Højt! Gud kalder dig!

Og jeg bøjer mig for dig, min Gud… Gør igen din tjeneste til mig tydelig i mit sind… Velsign mig til at fylde den ud på den måde, som bare du kan hjælpe mig til… med alt det, som du har… som jeg ikke har… Far, jeg ved, du vil det – og du vil gøre det i mig… Jeg vil også! Hver dag – ved din nåde.