At leve ret – til velsignelse

Jeg begynder på et nyt kapitel i Ordsprogenes Bog…

“De retskafne ledes af deres retsindighed,
de troløse ødelægges af deres falskhed.”

(Ord 11,3).

Jeg tænker… troløshed – så kan man heller ikke være tro overfor sig selv, heller ikke for det, der faktisk betyder noget… Så den æder en op indefra…

Det foldes helt konkret ud igennem kapitlet, hvad det betyder at være enten utro eller retskaffen, retfærdig, retsindig… Nu fokuserer jeg på det sidste – det liv, jeg gerne vil leve…

“Den retsindiges retfærdighed jævner hans vej” (vers 5). “Når det går de retfærdige godt, fryder byen sig” (vers 10), “Retskafnes velsignelse får byen til at blomstre” (11).

Nu tænker jeg på Josef… Gud velsignede Potifars hus på grund af Josef! Ja, “Herrens velsignelse kom over alt” (1 Mos 39,5). Tænk… Gud vil velsigne Nyborg, fordi jeg bor her… Tænk Odense Kommune bliver velsignet, fordi jeg arbejder der… Det er meget stort! Gud, du må gøre det… jeg kan næsten ikke rumme det…

“Retfærdiges ønsker fører kun til godt” (vers 23), “Retfærdige grønnes som løv” (vers 28), “Den retfærdiges frugt er livets træ, og den vise vinder mennesker for sig” (vers 30).

Brug mig sådan, Gud… ved din aktive nåde i mit liv hver dag… At mit liv må gøre godt for mennesker omkring mig… At mit løv må skygge for andre… At frugten af mit liv – må være liv for andre… At mennesker vindes for dig – al godheds, retfærdigheds, glædes kilde – gennem det liv, du giver mig!

Skriv et svar