Egern

Vi stod stille i skoven. Ud til en åben eng, hvor havørnereden var ca. 25-30 m oppe i et grantræ på den modsatte side. Vi var lidt skjult af de store bøgetræer. Ikke at jeg er sikker på, hvor meget det betyder for havørnene. Ofte har vi dog fornemmelsen af, at forældrene flytter sig, når vi kommer. Sky fugle.

Vores aftensmadpakker var netop spist. Og nu skulle nogle andre små spise. Egern. To styk. Som løb op og ned fra et flot bøgetræ. De havde gang i alle de bog, som lå i et tykt lag på jorden. De puslede rundt. Spiste. Løb op i træet igen. Ned. Op. Fra et træ til et andet. Og igen.

Et skønt skue, som vi nød at betragte. Jeg elsker egern. Jeg synes, at de er forunderligt nuttede, elegante, bløde og søde at kigge på.

Der var mad nok. Og jeg tænkte med en af salmisterne på: “Hvor er dine værker mange, Herre! Du har skabt dem alle med visdom, jorden er fuld af dit skaberværk” (Sl 104,24).

Og Gud tager sig af os. Hver eneste en af os! Der står videre i salmen:

“Alle har det håb til dig,
at du giver dem føde i rette tid;
du giver dem, og de samler op,
du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver”

(vers 27-28).

Her samlede disse små føden op fra Herrens hånd. Måske smilede han ligesom jeg…

Skriv et svar