At være elsket

Aldrig hørt før…

Jeg ved ikke, hvor lang tid der gik, før historierne om virkeligheden nåede omkring dengang…

Men forestil dig historien om et folk af forarmede, fattige, trætte, modløse, svage slaver – slaver for en stærk og blomstrende verdensmagt – og så kom dagen, hvor verden ændrede sig…

Deres Gud blandede sig! Ja, for hvad andet kan det være end Gud? Der kom landsødelæggende plager – som kun ramte egypterne – ikke israelitterne. Ja, plagerne ramte endda deres guder… som intet kunne gøre… Og til sidst døde der en førstefødt i hvert egypter-hjem.

Egypterne skreg! De kunne ikke holde mere ud: Skrid!

Forestil dig den historie!

“Du så vore fædres lidelse i Egypten,
du hørte deres skrig ved Sivhavet.
Du gjorde tegn og undere mod Farao,
mod alle hans trælle og hele folket i hans land,
for du vidste, at de handlede mod dem i overmod,
og du skabte dig et navn, som du har den dag i dag.”

(Neh 9,9-10)

Og tænk, den historie er en del af din historie. Det er den samme Gud, som du og jeg tjener… Han har den samme store magt nu, som dengang… Han ser, og han hører – og når tiden er inde – så handler han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *