At være sammen med ham

Hvem er jeg?

“Hvem er jeg, at jeg skulle gå til Farao og føre israelitterne ud af Egypten?” (2 Mos 3,11)

Det var den første af Moses’ fem indvendinger på Guds kald. Hvem er jeg? En gang havde han syntes, at han var noget… og han var jo en stor mand i Egypten… en prins med en uddannelse… Men nu var han jo nærmest… ingenting… Kunne Gud virkelig mene det?

Moses måtte stadig lære, at det ikke handler om, hvem han var – men om hvem Gud er!

“Gud svarede: ‘Jeg vil være med dig, og dette skal du have som tegn på, at det er mig, der sender dig: Når du har ført folket ud af Egypten, skal I dyrke Gud på dette bjerg.’ “ (vers 12)

Svaret på hvem vi er, finder vi først, når vi ved, hvem Gud er. Når vi tilbeder ham – så sættes vi fri af alt andet – og så ved vi, hvem vi selv er. Sammen med ham, så kan vi møde alt andet!

Læs disse sætninger mange gange… Bed Gud om, at indholdet i dem må fylde dit sind… og at han må åbne betydningen op for dig. For det er en nøgle til dit liv!

Se også Kald eller fald (Spoken Word) – om kaldet til Moses – hans fald – og hvordan Gud forunderligt leder ham! Om at den samme Gud rejser og kalder dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *