Tillid til Frelseren

Ja. Altid tilbage til dette enkle: Jesus, jeg giver dig min tillid!

Det er det, som det hele handler om. Og som vi igen og igen kæmper med. For… jeg vil så gerne have styr på det selv…

Men når så usikkerheden griber mig – så er der virkelig kun et sted at gå hen. Til ham! Og give ham min tillid igen!

Jeg ved ikke, om du er hoppet på den med nytårsfortsætterne? Eller bare de almindelige fortsætter, at nu vil du ændre på dit eller dat. Ikke gøre mere. Gøre noget andet.

Jeg spørger bare – er du tillid værdig? Indrømmet… den, jeg er blevet svigtet flest gange af – det er mig selv… Uh… Suk… Det er jeg ikke særlig stolt af.

Og så er det jo i grunden mærkeligt, at jeg ikke bare giver Jesus min tillid – for – helt ærligt – alternativet er ikke særlig stærkt!

Jeg tror også, at djævelen er med i spillet… I mit kristenliv, så vil han så gerne, at jeg skal føle sikkerhed i, at jeg har valgt at være kristen. Evt. med et par tillægsord lagt på – en god kristen eller en aktiv kristen eller en omvendt kristen eller en frelst kristen eller en sejrende kristen…

Men – så flytter min tillid sig lige pludselig til frelsen i stedet for til frelseren. Så bliver jeg optaget af, hvad han har gjort i mig – i stedet for at være optaget af ham. Og – så knækker filmen.

Altid tilbage til det samme: Tillid til Frelseren! Fokus på Frelseren!

Så – dette vil være mit ny-dags-fortsæt – hver eneste dag: Tilbage til fokus på Jesus!

“I tillid til, at han, som har begyndt sin gode gerning i [mig], vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag” (Fil 1,6).

Jeg “ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender” (Hebr 12,2).

Skriv et svar