Han gav alt
Andagtsstund. Stilhed. Jeg nød, at jeg nu skulle møde min frelser.
Jeg knælede ned. Bad om hans tilgivelse og nåde. Ville gå hen til flyglet og synge en sang til ham. Jeg ville overgive mig helt til ham. Give mit alt til ham.
Og pludselig da åbnede den sandhed sig for mig igen: Det var ham, som gav mig alt!
Åh… om jeg havde ord til at udtrykke det. Jesus gav alt!
Jesus gav alt for dig, fordi han elsker dig uendelig højt. Jesus gav alt for mig!
Lige nu… giver han alt… Lige nu vil han favne mig. Tage mig ud af synden. Rense mig. Bruge mig. Velsigne mig. Gøre mig til en velsignelse.
Jeg vil, Jesus! Jeg vil!
Og så er det, at jeg ikke giver mig selv… men jeg modtager! Jeg modtager alt! Jeg modtager ham!
Men… hvad er det da, jeg giver…? Jeg giver ham pladsen i mit center! Det er det, jeg giver ham!
Det er ikke mine gode gerninger – for de kommer fra ham. Det er ikke min tjeneste – for det er hans nåde. Det er ikke min godhed – for den er rådden og hul. Alt, som har nogen som helst værdi – får jeg fra ham!
Jesus – vær mit center! Jeg vil – for altid – slippe den plads og den rettighed!
“Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig” (Gal 2,20).
