At være elsket

Sandheden: Du er Guds barn

Jeg er ved at læse Sandheden sætter dig fri – og Gud, som talte til mig, da jeg skrev den, gør det levende i mig igen. Jeg har lyst til at dele lidt (side 121). Beretningen finder vi i Mark 5,25-34:

Jesus ville give hende sin kærlighed. Og fjerne hendes frygt. “Han sagde til hende: ‘Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred, og vær helbredt for din lidelse!’ ” (vers 34). Sandheden var, at han elskede hende som en datter. Og en datter kan altid komme til sin kærlige far. En datter har et barns rettigheder til sin fars kærlighed, opmærksomhed og hjælp med alt det, hun ikke forstår eller ikke kan selv. Og faderen vil altid møde datterens behov – også på en bedre måde, end hun selv kan forestille sig.

Sandheden er, at sådan møder Gud ethvert troens barn! Historien fortæller dig, at når du er forvirret og frygtsomt ikke rigtig ved, om du kan komme til Gud med det ene eller det andet; når du måske ikke en gang ved, om det egentlig er tro eller tvivl, du er fyldt af; Så husk: Du er hans datter eller søn. Og du har et barns rettigheder. Bare kom. Mærk friheden ved ikke at spekulere på, hvorvidt du nu kan bringe dette eller hint fremfor ham. Det tænker et barn ikke på. Mærk friheden ved ikke at skulle bede bønner med de rigtige ord eller i en ordentlig formulering. En fader vil aldrig forvente det. Tag sandheden ind, at Gud er som en far for dig. Uanset hvad du føler, så er denne sandhed større end dine følelser. Lad sandheden om ham sætte dig fri – og kom til ham! Med alt! Han mærker dig! Og tænker du, at han måske har gang i noget andet… Betyder det ikke noget. Han har mange kanaler. Selv den blødende kvindes behov blev mødt, mens Jesus havde “gang i noget andet”. Han var på vej hjem til Jairus’ syge datter. Det kan godt være, at Jairus blev stresset over opsættelsen. Men ikke Jesus. Sandheden er, at Jesus altid har tid til dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *