Nåde – svar på magtesløshed
Hvem kan ikke føle trang til at græde, hvis man virkelig føler sig magtesløs?
Jeg er i øjeblikket optaget af, at Gud siger: “Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed” (2 kor 12,9). Så Guds nåde er et svar på min magtesløshed. Men hvad er det så for en nåde? Hvad gør den i mit liv?
Så jeg er i gang med en bibelordbog… og finder skønne perler…
“Græd ikke! Han viser dig nåde, når du råber til ham; når han hører det, svarer han dig” (Es 20,19). Så hans nåde gør, at jeg ikke behøver at græde… Min magtesløshed er ikke magtesløs… fordi hans magt er her: For han hører og svarer!
Men ok – tingene ændrer sig ikke altid så hurtigt, som jeg drømmer om! I verset før står der: “Men Herren venter på at vise jer nåde… Lykkelig hver den, der venter på ham!”
Så jeg venter på Herren – og kan være lykkelig i det, fordi han svarer, og han gør noget. Men hvad venter han på? Hvorfor gør han det ikke bare med det samme?
I Salme 102,14 står der: “Det er tid at vise nåde, ja, tiden er kommet.” Hvorfor vi venter – behøver vi måske ikke at vide – når han ved, hvorfor vi venter – og hvornår tiden er inde…
Imellem tiden – så får vi nåde til at være i vores ventende magtesløshed – den vendes fra tårer til lykke – fordi vi er fyldt med tillid til Guds nåde – han svarer os med fred nu – og han svarer os med forvisningen om, at han vil handle, når tiden er inde!
Gud, jeg overgiver mig til din nåde… i min magtesløshed mærker jeg din fred… du har med din styrke taget mine tårer – for du handler, når tiden er inde!
