Et løfte om øjenkontakt

Når du vågner i morgen, så tag dette løfte med til din morgenandagt:

“I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, mættes ved synet af dig, når jeg vågner” (Sl 17,15).

Gud, du har lovet, at du vil mætte mig med dig selv, når jeg kommer til dig her til morgen. Det gør jeg. Jeg ved ikke, hvordan du vil mætte mig. Og jeg er ærlig talt træt af at forsøge at tage det ansvar selv… når jeg bare selv forsøger at få noget til at give mening, og så føles det stadig lige tørt og siger mig ingenting… Så – jeg vil gerne give slip – her – foran dit ansigt… Mæt du mig Gud! Vis dig selv for mig igennem dit ord – på en levende, nærværende, relevant måde… Tak.

Ved du, hvad Gud ofte har sagt til mig, når jeg kommer på den måde? … Line, jeg elsker dig…

Jeg oplever virkelig, at Gud bliver glad, når jeg kommer til ham helt ærligt… Med mit store behov… i min magtesløshed… Og så giver ham plads i mit liv! At jeg giver slip – og faktisk spørger ham, om han vil gøre noget…

Gennem utallige bibelvers og bibelberetninger har han fortalt, at jeg betyder noget for ham! At han virkelig elsker mig!

Fx har han flere gange givet mig en jublende glæde gennem dette vers: “Han førte mig ud i det åbne land, han befriede mig, for han holder af mig” (Sl 18,20).

… for han holder af mig… det lyder i grunden så almindeligt… så menneskeligt… og så er han lige pludseligt ikke langt væk – men helt tæt på! Gud, som blev menneske! Jesus, som kom, netop fordi jeg skulle mærke og opleve ham – helt tæt på! … Og nu skete det igen… i denne lille andagtsstund… Jeg fik lov at opleve, at han er nær! At han elsker mig! At han vil føre mig ud af det svære… ud i det åbne land… med masser af bevægefrihed til glæde og jubel og til at tjene ham!

Må Gud velsigne din morgenstund med ham! Med øjenkontakt!