Kongetræning

David var ganske ung, da han blev salvet til at blive konge… Fra fårehyrde til konge…

Men det viste sig at blive en ganske lang rejse… Mange år… År, hvor Gud trænede den kommende konge.

Wau… han skulle lære noget… og Gud var der… Gud havde en særlig plan med David og forberedte ham til at blive konge…

Sikke et kald! Men helt ærlig – jeg bryder mig ikke om programmet. Der var modstand fra alle kanter, svigt, trussel på hans liv, tab af hans bedste ven, hans kone forstod ham ikke… og hvor blev Guds kald af? Hvornår skete det, som Gud havde salvet ham til?

Han blev trænet i at være knust… og stole på Gud alligevel… “Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust, han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt” (Sl 34,19).

Han blev trænet i at stole på Gud, selvom ulykkerne haglede ned over ham… “Mange ulykker rammer den retfærdige, dog redder Herren ham ud af dem alle” (vers 20).

Han lærte at komme til Gud i al hans frygt og magtesløshed… “Jeg søgte Herren, og han svarede mig, han befriede mig for al min frygt” (vers 5).

Han havde Gud som min Gud, “Herren er min hyrde” (Sl 23,1) – også, når han kom gennem mørkets dal…

Herre, jeg overgiver mig til dig i den livets skole, som du lader mig gå igennem… Du bruger også mine omstændigheder til lære mit hjerte altid at søge dig… Du tillader kun at mit hjerte fra tid til anden knuses, for at du kan drage mig endnu nærmere dit hjerte… For at det bliver dig, som stråler igennem et lille menneskeliv… ikke den, andre ville forvente… ikke et hoved højere end folket… Men med et hjerte efter dit hjerte…

Skriv et svar