At modtage,  At være sammen med ham

Tro – ud af ingenting

Gud – han er fantastisk… han åbenbarer sig for enhver, uanset om det menneske søger ham eller ikke…

“Jeg var at finde for dem,
der ikke søgte mig,
jeg viste mig for dem,
der ikke spurgte efter mig.”
(Rom 10,20)

Det rører ved hele kernen i, at vi er syndige mennesker – totalt fortabte, hvis ikke Gud gør noget.

Ja, vi var skabt til en naturlig kontakt og omgang med Gud… men da vi troede på løgnen i stedet for på sandheden… så blev vores liv fyldt af løgn… og vi kan ikke finde ud af at finde Gud – for nu ligger det i os, at vi vil selv – og vi vil os selv. Det er blevet naturligt ikke at tro og ikke at have omgang med Gud.

Men Gud efterlod os ikke der. Lige der i haven kom han: “Hvor er du?” (1 Mos 3,9) – og det har han gjort lige siden. Hvor er du? Hvad har du brug for? Lad mig elske dig…

Selvom du ikke søger Gud… så lader han dig “støde ind i ham”… På en eller anden måde vil han røre dit hjerte med sig selv… Så du får mulighed for at vælge til… Han giver anledninger til, at troen kan bryde frem… Og det er den samme historie for os alle sammen! Vi har alle sammen brug for, at Gud finder os!

Så – frygt det ikke. Byd det velkommen. For den gamle naturlighed – nærhed med Gud – den er faktisk langt bedre end den nye naturlighed – afstand til Gud.

Gå ind i feltet med Gud… Bed ham tage ansvar og blive ved med at åbenbare sig for dig, så du kan lære ham at kende… Så troen i dig kan vokse… Det vil han! Og han vil gøre det for dig resten af livet – for behovet for Guds åbenbaring af sig selv – det stopper aldrig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *