At modtage

Ånd og bøn

Jeg så Getsemane have. Det var nærmest en olivenlund. Træerne bliver op til omkring 1.000 år gamle – og så kommer der et nyt træ af den samme rod. Det var stedet, hvor Jesus bad.

Jeg kom til at tænke på bønner inspireret af Helligånden. At olie symboliserer Helligånden. På Kong Zerubbabel, som får et syn: “Jeg ser en lysestage helt af guld med en skål på toppen. Den har syv lamper, og der er syv vægeholdere oven på hver lampe. Ved siden af den er der to oliventræer, et til højre og et til venstre for skålen” (Zak 4,2-3).

Og han får at vide, hvad det betyder: “Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd” (vers 6).

Olien symboliserer Ånden. Og “Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os” (Rom 8,26).

I overført betydning vil jeg gerne altid bede under oliventræerne… Jeg vil gerne bede – inspireret af Helligånden… Bønner som tager mig ud af min egen forvirring… Bønner fulde af liv, tillid, tro… Bønner på baggrund af Guds løfter… Bønner som han kalder frem af mit hjerte… Bønner som handler mere om ham end om mig… Bønner som fylder mig med fred…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *