Rejs dig og gå

Solen bagte ubarmhjertigt ned. Skøn – men varm. For varm. I Jerusalems gader stank stederne, hvor der var affald, sveddråberne på min hud perlede, jeg mærkede tørsten. Vi gik til Betesda dam… vi fandt et sted med skygge…

Lå den lamme mand mon i skyggen? Havde han også mærket stanken fra forrådnelse? Han havde levet 38 år i skyggen… hans eget liv var ligesom i forrådnelse… måske stank hans eget indre af selvmedlidenhed og opgivelse…

Så kan skønheden i solen… eller mærkede han kun den ubarmhjertige varme? Hvordan havde han det mon med Guds velsignelser? Så han dem mon stadig, eller var de blevet som en hån for ham, fordi han kun opdagede det, han ikke havde…

Var han mon tørstig? Tørstig på nærhed og kærlighed… tørstig på mening… tørstig på lindring… tørstig på et liv… tørstig på noget forfriskende… Tørstig på Gud?

“Vil du være rask?” (Joh 5,6) Jesus havde også bevæget sig gennem gaderne i solens varme… Åh, men manden kunne kun fokusere på sin magtesløshed “Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen” … og Jesus bebrejdede ham ikke…

Betesda – betyder nådens hus! Nåden – midt i varme og tørst og stank – midt i smerte og opgivelse.

Der kommer Jesus også til dig! Han bebrejder heller ikke dig! Han ELSKER dig! Han favner dig! Han giver dig sin nåde og siger: “Rejs dig… og gå!” (vers 8). Der er et nyt liv til dig – hvor din tørst mødes af livets vand!