At være elsket

Ud i det åbne

Jeg læste i en bog om addiction, at mental sundhed er, at man forpligter sig selv til at forholde sig til virkeligheden – uanset hvad det koster en. Modsat er addiction flugt fra virkeligheden. Virkeligheden forvrænges.

En flugt fra virkeligheden. Adam. Eva. De gemte sig for Gud. De troede, at de kunne dække deres nøgne virkelighed med figenblade. Så længe har flugt fra virkeligheden eksisteret…

Vejen til mental sundhed – til lægedom og forløsning – går igennem mødet med virkeligheden. Det er et himmelsk princip! Det er helt grundlæggende.

Adam – “Hvor er du?”“Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?” (1 Mos 3,9.11).

Måske var dette de værste minutter i Adams liv… Måske frygter du ind imellem, at nogen skulle opdage noget, du har gang i… Men den eneste vej til mental lægedom – det er at face det!

Sagen er – der er en vej ud i det åbne! En vej som begynder indeni os, en vej hvor Gud siger: “Jeg sætter fjendskab” (vers 15). Han sætter fjendskab mellem dig og løgnen, mellem dig og trangen til at flygte… og når du er der i dit frygtindgydende og smertefulde møde med virkeligheden – der favner han dig og siger: Jeg elsker dig!

Han dækker dig med skindtøjet – det, som virkelig varmer (vers 21). Han giver dig den fineste festdragt på – for du er hans søn eller datter (Luk 15,22). … Det er et helt andet liv end livet på flugt…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *