At give respons

Guds tjenere hos SKAT

Sådan – dem, der arbejder hos skattevæsenet, de er Guds tjenere. Det står her: “Derfor betaler I jo også skat, og de styrende er Guds tjenere, når de tager vare på det” (Rom 13,6).

Det fylder mig med ydmyghed. Ydmyghed over at Gud bruger mennesker på så mange måder og så mange steder – og det fylder mig med respekt overfor andre mennesker. For deres faglighed og kompetencer. For den opgave de varetager. Guds tjenere!

Det fortæller mig også, at Gud interesserer sig for virkeligheden! Han er ikke bare et åndeligt overhoved, som blot har sit virkefelt i kirker og missionshuse. Hele vores virkelighed har noget med Gud at gøre! Og han velsigner os også som folk i forvaltningen af vores land!

Naturligvis skal du betale din skat! “Giv alle, hvad I skylder dem: den, der har krav på skat, skat; den, der har grav på told, told; den, I skylder frygt, frygt; den, I skylder ære, ære.” (vers 7).

Når du betaler din skat – så tjener du Herren. Når du betaler din told – så tjener du Herren. Må han velsigne din tjeneste!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *