Helligånden dømmer ikke

Romerbrevet kapitel 14 har et tema om, at vi ikke skal dømme hinanden. Jeg finder en kerne i vers 17: “For Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og glæde og fred i Helligånden.”

Når vi er fyldt med glæde og fred i Helligånden – så har vi ikke “brug for” at dømme andre. Når vi hviler i vores eget Gudsforhold, så kan vi også hvile i, at andre er et andet sted i deres vandring med Herren.

At dømme hinanden handler om ydre ting. Det handler om, at vi vurderer, om det, andre gør, er “godt nok”. Og vupti – så er fokus væk fra, hvad Gud gør, til hvad vi selv gør…

Og en af modsætningerne til at være fyldt med glæde og fred i Helligånden er vel at være fyldt af kampen om selv at blive god nok. Og det vil aldrig lykkes. Ligesom det heller ikke vil lykkes at gøre andre gode nok ved at dømme dem. Og for øvrigt bliver vi ikke selv bedre af at dømme andre (selvom det måske føles sådan?) – måske snarere tværtimod…?

Om nogen dømmer dig – så hav barmhjertighed med dem – måske handler det mere om dem end om dig…

Søg Herren – lev dit liv fyldt med glæde og fred i Helligånden!

Skriv et svar