At blive brugt af ham,  At være sammen med ham

Ikke dø – leve

Joni Eareckson Tada blev 18 år gammel lammet fra skuldrene og ned på grund af et brud mellem 4. og 5. halshvirvel efter et hovedspring på for lavt vand. Det gjorde hende fortvivlet og deprimeret, hun ønskede bare at dø. Men så bad hun faktisk denne bøn: “Gud, hvis jeg ikke kan dø, så vis mig, hvordan jeg kan leve.” Hun måtte have Guds hjælp for at lære hende det, som syntes så umuligt – at tackle livet i en kørestol.

Og Gud hjalp! Joni er forfatter og har udgivet musik, hun er taler, og hun har startet en organisation, som hjælper handicappede verden over. Hun bruger sit liv. Hun lever.

Det er et stærkt vidnesbyrd for os alle sammen. Gud forhindrede ikke Jonis lammelse, og han helbredte hende heller ikke – men han har hjulpet hende med at leve det liv, som hun har.

Og – det er faktisk det eneste, som hver eneste af os kan gøre: Leve det liv, som vi har fået. Og det bedste vi kan gøre, er at bede Gud om at lære os at leve det…

Gud hører vores nogle gange desperate bønner over vores omstændigheder, han ser vores frustration og smerte – og han er her – helt tæt på. Og også i den situation gælder det om Jesus – at han er den: “Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår” (Ef 3,20).

Må Gud velsigne dig i at leve dit liv!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *