Gud bærer dig

Hvem kan ikke ind imellem føle, at han vader rundt i en ørken.

Alt ligner hinanden. Lys og skygge flimrer – hvad er egentlig op og ned på tingene. Det er goldt og trøstesløst – følelserne isner, tårerne flyder. Ingen planter, intet liv – døden æder sig ind i en…

Ørken. Jeg mødte ørkenen i Sudan. Ved første møde så den virkelig gold ud. Men med tiden så jeg også livet i den. Det bløde lys, som favnede det hele. Og når regnen kom – så kom der små blomster og andre planter… hvor de så end kom fra…

Gud kan vise os liv alle steder – når hans nådes regn regner – så sker der!

Og på vejen igennem ørkenen… “I ørkenen så du, hvordan Herren din Gud bar dig, som en mand bærer sin søn hele vejen” (5 Mos 1,31). Israelitterne så ikke altid det… og så brokkede de sig! De så på problemerne – i stedet for at kigge på ham, der bar dem!

Se op, når du er i ørkenen. Se, Gud bærer dig! Gud bærer dig som sin egen søn eller datter! Han elsker dig. Han slipper dig aldrig. Du kommer igennem ørkenen… og selv i ørkenen vil Gud lade sin nåde favne dig, så du også ser blomsterne…