At modtage,  At være elsket

En elskende elsker dig!

Gud er som en elskende mand, som elsker dig og længes efter din opmærksomhed og kærlighed – ligesom Hoseas længtes efter Gomer… Gud siger: “Skulle jeg prisgive dig… Skulle jeg opgive dig… Mit hjerte vender sig, medfølelsen vælder op i mig” (Hos 11,8).

Og han siger videre, poetisk – hvordan han er klar til at gøre alt for dig: “Jeg er som duggen for Israel, der skal blomstre som liljen og slå rødder som Libanons træer. … Jeg bønhører ham, ser nådigt til ham. Jeg er som det grønne enebærtræ, du skal finde din frugt hos mig” (Hos 14,6.9).

Gud vil give alt for dig! Han gav sin søn for dig. Intet kan holde ham fra at elske dig! Og han ønsker, at du skal være glad, fredfyldt, fuld af liv og virketrang, også til glæde for andre – og det vil han skabe i dit liv…

Gomer fandt hjem! Gomer mødte Hoseas’ kærlighed, som er et forenklet billede på Guds kærlighed til os – men dog i et sprog, som nærmer sig vores verden – stærkt i den kærlighedshistorie, som det også er – om vi dog måtte begribe noget af Guds kærlighed til os…

Tag imod! Mærk Gud elske dig! Det er det eneste, som virkelig vil forvandle dig… til at elske ham… til at elske livet… til at leve et liv i overflod af kærlighed…

Hver andagt kan læses i sig selv. Fra 6-21/2 følger vi Gomer. Du kan også høre den gribende kærlighedshistorie: Historien om en elsket

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *