Ja, ja… Jesus sagde det også lige ud til dem: “Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke” (Joh 4,48). Så – pas lige på… du skal ikke kræve tegn og undere for at ville tro… Men… bare for, at du ikke skal være i tvivl om, at bøn gør forskel… Så sagde Jesus til den kongelige embedsmand: “Gå hjem, din søn lever” (vers 50). Ved du, hvornår sønnen blev rask? Er du nysgerrig på at vide det? Faderen var nysgerrig, da nogle tjenere kom og fortalte ham, at hans dreng var i live – så han spurgte dem ud om, i hvilken time han havde…

Tal om en forvandling! Den kvinde – hun var bare slet ikke til at kende igen… Altså – før gemte hun sig, kiggede ned, skjulte sig bag noget, gik rundt på tidspunkter hvor ingen andre var ude. Nu – kiggede hun alle direkte i øjnene: Kom og mød en mand! … som om hun ikke havde haft nok mænd i sit liv… Men – nu skulle de møde en mand, som havde fortalt hende alt, hvad hun havde gjort! … og det var med garanti ikke så lidt… Ja, hun sagde, det nok var Kristus! Kristus! Ja, intet mindre kunne skabe en så stor forvandling… Hendes øjne lyste af glæde…

Det var virkelig stærkt for nogle af de første disciple at møde Jesus! Tænk… Messias! Altså ham, som de havde læst om i profeternes skrifter lige fra de kunne læse… Og Jesus var anderledes! Simon havde fået et nyt navn af Jesus – Kefas, det betyder også Peter. Og Nathanael fik at vide, at Jesus havde bemærket ham, da Nathanael havde siddet en stille stund under figentræet – og det altså uden at Jesus havde været der. (Joh 1,35-51). Men Jesus ville give deres tro meget mere at stå på! Han sagde: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige og stige ned over…

Det med Gud – det er noget, som aldrig stopper! Se bare her: “Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde” (Joh 1,16). For det første – så er han basis for alt det, som har med livet som kristen at gøre! Jeg får – af hans fylde! Og det siger ikke så lidt… Det er jo Gud, vi taler om. Guds fylde – som han deler ud af – til mig! Her taler vi ikke om, at jeg forbedres lidt histen og pisten… Næh – Jesus er det nye center i mit liv! Det er også derfor, at vi som kristne er vidner… Jeg fortæller…

Jesus jog dem ud. Dem, som fyldte templet med noget, som hindrede mennesker i at komme til Gud. Han lavede en pisk af reb, som han brugte. Han væltede vekselerernes borde. Han sagde til dem, der solgte duer: “Få det væk herfra!” (Joh 2,14-16; vers 16). OK, når du hører den beretning, tænker du så, at Jesus udviste styrke? Det tænker jeg – man skal være virkelig stærk, for at vove at gøre sådan noget… Og han gjorde det med guddommelig værdighed (for det var et kendetegn ved alt det, Jesus gjorde). Han var altså i templet. Og samtidig taler han om sit legeme som et tempel (vers 21). Det fik mig til at…