At modtage

Det samme – og noget nyt

Julen… midt i den… noget af det, er sket… Noget a la det samme som vi tidligere har oplevet… Sådan er livet… og nogen gange kan vi få lyst til forandring… men er det muligt? Sådan med de dybere ting i livet…?

Lad os tage en historie… Manden havde været syg i 38 år! Det var godt nok længe med det samme problem… Længe nok til at alle håb om forandring for længst var slukkede…

Han lå ved Betesda dam – det betyder nådens hus. Var der mon nåde at få for ham?

Jesus ved, han er der (han ved også, hvor du er i dit liv). Jesus kender både hans smerte og hans længsel, hans ønsker og hans slukkede håb (you’ve got it! han kender også alt dit…). Og så siger Jesus til ham: “Vil du være rask?” (Joh 5,6).

Vil du? Vil du ændring? Sådan virkelig? … Lad mig sige dig, hvordan det faktisk KAN SKE i dit liv! Det er nemlig præcis på den samme måde, som det skete for denne mand: Når du møder Jesus!

Jep… når du møder ham i nådens hus… der, hvor du ikke skal fortjene, men bare tage imod… så stiller han måske også nogle spørgsmål… og så siger han også til dig: “Rejs dig, tag din båre og gå!” (vers 9).

Ja, ja… jeg ved godt, at det er nemt for dig at tænke… ja, men det kan jeg da ikke… og hvor skal jeg gå hen… Men så siger han måske bare igen til dig – Rejs dig – og gå! Et skridt ad gangen… han skal nok lede dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *