• At modtage

    Tør du?

    Tør du give Gud din frygt? Tør du spørge Gud: Hvad er det for ting, som jeg siger eller ikke siger, og hvad er det for ting jeg gør eller ikke gør – fordi jeg er fyldt med frygt? Frygt er en ufattelig stærk driver. Men vi har fået løftet: “Jeg søgte Herren, og han svarede mig, han befriede mig for al min frygt” (Sl 34,5). Gud vil gerne sætte dig fri af din frygt. Han vil gerne give dig løfter, som kan hjælpe dig med din frygt. Gud er mere end villig til lede dig igennem en proces, hvor du sættes fri og heles fra det, som fylder dig…

  • At modtage

    Har du en Isak?

    Om Abraham står der, at da han gav sin søn på alteret, så blev hans tro fuldkommen (Jak 2,22). Den blev fuldkommen på den måde, at nu var Guds mål for Abraham nået: Abraham gav Gud sin fulde tillid. Han troede 100 % på Gud. Det havde ellers været virkelig svært… Abraham og Sara havde forsøgt med Hagar og Ismael… Abraham havde spurgt, om ikke Gud kunne bruge hans betroede tjener som den udvalgte arving… Det er ofte det, som betyder mest for os, vi har sværest ved at overgive til Gud. Og Guds mål er at træne os i at have tillid til ham – også med det, der…

  • At modtage

    Hvad er bøn?

    Tænk over dette… Bøn er attitude over for Gud… En attitude, hvor vi kommer med al vores hjælpeløshed og beder om hans hjælp… Alt andet er jo egentlig ikke bøn… det “klarer” vi jo selv… (jo, der er også takkebøn og andet… men – her tænker jeg på, hvad det virkelig betyder, når vi beder om noget fra Gud…) Når vi står med vores bekymringer og vanskeligheder… så er det en anledning til, at vi drives til Gud. Troen driver os til Gud. Tro er simpelt hen at komme til Gud med vores hjælpeløshed. Så bøn er hjælpeløshed plus tro. I bønnen åbner vi vores hjælpeløse liv op for ham, i…

  • At være sammen med ham

    Plads til det hele

    Jeg hørte en historie om en lærer, som viste sin klasse et glas fyldt med sten. “Er glasset fuldt?” spurgte hun klassen. “Ja,” lød det fra flere. “Nej, tænk lige over det,” sagde hun, og så hældte hun grus ned imellem stenene. “Er det nu fuldt?” Nu var klassen ikke så sikker længere. Faktisk var der også plads til sand og til sidst til vand. Herefter var de enige om, at nu var det vist så fuldt, som de kunne bidrage til i al fald. “Hvad kan vi så lære af det?” spurgte hun klassen. Og de fik en snak om betydningen af at tage de vigtige ting først. Hvis…

  • At modtage

    Kraft til at komme op

    Jeg sad i en flyvemaskine. Stadig på jorden. Vi ventede på tilladelse til start. Så var det, at jeg hørte motoren brumme – kraftigt – kraftigere… Så letter vi vist snart, tænkte jeg. Faktisk nyder jeg flyvemaskinens kraft. At mærke, at hastigheden øger indtil punktet, hvor vi letter og stiger til vejs. Op, op, op – ja, hvis der er skyer, så er det også opover skyerne. Det er ikke så tit, at jeg flyver – så flyvemaskinen repræsenterer en kraft, som er udover det, jeg oplever til hverdag. Denne dag kom jeg til at tænke på, at det er ligesom med Guds kraft. En større kraft end det almindelige.…

  • At modtage

    Ånd og liv

    Gud giver os ikke blot det, som skal til for at mætte os fysisk. Ja, for han har ikke blot skabt os som væsener, som bare fungerer, hvis der bliver fyldt mad og vand på. Han har skabt os med åndelige behov! Også denne dimension er med i Salme 104 (som vi har fordybet os i de sidste dage): “Du sender din ånd, og der skabes liv, du gør jorden ny” (vers 30). Det sker i mit liv. Når jeg møder min Gud, og han taler til mit hjerte ved sin Ånd – så vækkes der liv i mig! Jeg bliver sensitiv for Gud og ønsker mig bare mere af…

  • At modtage

    Vi får det!

    Ja, Gud giver det bare til os! Se her: “Alle har det håb til dig, at du giver dem føde i rette tid; du giver dem, og de samler op, du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver.” (Sl 104,27-28) Sådan… Bare samle det op… bare få det fra Guds åbne hånd… Det lyder som noget ganske ufortjent… som en gave… som noget, vi ikke har sliddet med… noget vi ikke har udtænkt eller skabt… noget vi ikke kan prale af på nogen måde… Det er simpelt hen bare en gave! Nogle gange i dagenes slid, så glemmer vi måske, hvor det hele kommer fra, fordi vi selv…

  • At være elsket

    Skabt til at lege

    “Her er det store og vidtstrakte hav, med sit mylder, umuligt at tælle, både små og store dyr! Dér sejler skibene, dér er Livjatan, som du skabte til at lege i det.” (Sl 104,25-26) Jeg ved ikke helt, hvem Livjatan er.. Men jeg ved, at Gud er den, som skabte og skaber. Og tænk – så står der, at han har skabt Livjatan til at lege i det store og vidstrakte hav. Skabt til at lege! Det er dejligt… Det er dejligt, at Gud kan lide legen… og selvfølgelig kan han det, for når det er i os – så kommer det jo fra ham… Når jeg ser mig omkring…

  • At være sammen med ham

    Fest og hverdag…

    Gud har skabt os til både hverdage og fest! Hverdage er der flest af… men her – i Salme 104, så kommer festen først… “Du skabte månen til festtiderne…” … “Mennesket går ud til sin gerning og arbejder, til det bliver aften.” (vers 19 og 23). Det er en lille sekvens i salmen, som på den måde rummer hele vores liv – festerne og hverdagene. Gud ved, at vi også har brug for festerne, som løfter os op over det almindelige. Han ønsker, at vi skal opleve det særlige. Han vil give os glæden, som er udover det hverdagsagtige… Og når jeg så læser disse vers – så frydes mit…