Av, når noget giver os svie, så har vi helt ærligt ikke lyst til at gå derhen igen. En sviende plante holder vi os væk fra, og det samme kan faktisk gælde mennesker… vi har ikke lyst til at komme nær dem, som vi oplever os såret af. Der er mennesker, som bliver så såret af mennesker, at det svier så meget, at de også forlader menighedsfællesskabet. Og der er mennesker, hvor livet har gjort så ondt, at svien får dem til at forlade Gud. Paulus siger: “Hvem er magtesløs, uden at jeg også er magtesløs? Hvem falder fra, uden at det svier i mig?” (2 Kor 11,29). Paulus har…

Sikke en forskel! Hør bare et par af kødets gerninger, som Paulus nævner: fjendskaber, misundelse, hidsighed, kliker og drukkenskab – kontra noget af Åndens frugt: kærlighed, glæde, venlighed og selvbeherskelse. (Fra Gal 5,19-23). Det er faktisk en forskel, der er så stor som en kløft – så den nærmest er umulig at komme over. Hvis man oplever fjendskab – så er det virkelig svært at vise venlighed. Og kampen for at vise selvbeherskelse for en alkoholiker kan nærmest synes umulig at vinde. Så – jeg elsker at læse, at det hele drejer sig om, at vi bliver “kaldet til frihed” – at vi kan “leve i Ånden” og at vi kan “drives af Ånden”…

Den, du er barn af, har du ret til at arve! Paulus skriver: “Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter… og er du barn, har Gud også gjort dig til arving” (Gal 4,4-6.7). Denne tekst er virkelig pakket med gode nyheder – lad os folde dem ud – lige ind i dit liv! Gud har styr på verdenshistorien – og Jesus kom lige præcis på det rigtige tidspunkt! Jesus er også…

Jeg tror, at Paulus – også inden sin omvendelse – var 100 % ærlig i det, han gjorde. Han troede virkelig, at han tjente Gud, når han forfulgte og forsøgte at udrydde de kristne. Kunne noget lignende tænkes at være tilfældet i dit og mit liv? Altså, at vi gør noget ærligt og oprigtigt – som alligevel er forkert? Imod Guds vilje? På en måde går det jo tæt på… vi ønsker ikke, at det skal være sådan. Men hvad nu, hvis det alligevel er sådan? … Og skal vi så gå og frygte, om det nu er sådan? Jeg synes, at historien om Paulus fortæller, at hvis vi gør,…

Paulus havde en ret grum fortid! Han siger selv: “for jeg er den ringeste af alle apostlene, ikke værdig til at kaldes apostel, fordi jeg har forfulgt Guds kirke. Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er” (1 kor 15,9-10). Paulus levede i Guds nåde! Han vidste, at han var tilgivet. Han vidste, at Gud brugte ham – fordi Gud er fantastisk – ikke fordi han havde fortjent det. Og så løftede han i øvrigt hovedet frit – og var stolt af sin tjeneste for Gud – men kun fordi det er Gud, der gør det. “Men gid det aldrig må ske for mig, at jeg er stolt af…

I går læste vi om Paulus – som stod i sine lænker overfor en konge i sin pomp og pragt. Og alligevel ønskede Paulus sig ikke kongens situation – men han ønskede at kongen og alle andre tilhørere måtte have det som ham – dog uden fængselslænkerne… Paulus søgte ikke at blive en supermand – hverken i form af rigdom eller andre former for overlegenhed. Han sagde: “Når jeg er magtesløs, så er jeg stærk” (2 Kor 13,10). Og det gjaldt alle former for vanskeligheder. Det var ikke sådan, at enhver svaghed eller magtesløshed bare var kærkommen for Paulus. Faktisk fortæller han, at han bad Gud om, at fjerne det,…

“Næste dag kom så Agrippa og Berenike med pomp og pragt…” (ApG 25,23). De var på vej ind i retssalen i Cæsarea for at høre Paulus forsvare sin sag. Paulus kom ind iført lænker… han var fange… Sikke en forskel. De rige, glamourøse, magtfulde og i øvrigt frie – kongen. Og fangen Paulus… Men Paulus spildte ikke sin tid. Han kom med sit personlige vidnesbyrd om Guds indgriben i hans liv og kaldet til at “åbne deres øjne, så de vender om fra mørke til lys og fra Satans magt til Gud” (ApG 26,18). Og han sluttede med en appel: “Tror du på profeterne, kong Agrippa? Jeg ved, at du tror” (vers 27). …