• At blive brugt af ham

    Virkelig fattig…

    Paulus taler om sig selv og andre af Guds medarbejdere – og bruger blandt andet nogle paradoksale modsætninger, her kommer et par: “Som fattige, der dog gør mange rige, som de, der intet har og dog ejer alt” (2 Kor 6,10). Faktisk var det en kvinde fra Jamaica, som fik mig til at tænke over dette paradoks. Hun fortalte mig sin historie. Som barn var hun vokset op i en virkelig fattig familie. Det var hos hendes bedsteforældre, idet hendes mor var en ung enlig mor. Men kvinden havde aldrig oplevet sig selv som fattig, fordi de altid hjalp andre og gav af det, de havde. Fx var der kommet…

  • At blive brugt af ham

    En ny chance

    Paulus var så optaget af evangeliets forkyndelse på missionsrejserne, at han helt overså Johannes Markus. Ja, det vil sige, han så ham ud fra sit eget perspektiv – og dømte ham ude… Johannes Markus havde nemlig været med i missionen – og var hoppet fra – sikkert fordi det var hårdt… Så Paulus ville ikke tage ham med på en ny rejse. Det ville Barnabas til gengæld. Og der blev faktisk en bitter uenighed ud af det – mellem Paulus og Barnabas – så de endte med at rejse ud som to hold. (ApG 15,36-41). Men Johannes Markus var committed til mission, og han var vokset. Og heldigvis voksede Paulus også…

  • At blive brugt af ham

    De andre…

    Har du prøvet at være blandt de andre? Altså dem, som ikke helt hørte til i gruppen – sådan lidt udenfor… Når jeg læser slutningen af Kolossenserbrevet, så nævner Paulus en helt masse navne. Ja, det er sådan et afsnit, som man næsten kan fristes til at springe over… men – se så alligevel (fra Kol 4,7-17): Tykikos er en kær for Paulus – og han vil fortælle menigheden mere om Paulus, når han kommer. Onesimos har også været sammen med Paulus, og kommer nu tilbage til menigheden. Artistark er fange sammen med Paulus. Markus – Barnabas’ fætter skal de tage godt imod. Epafras beder for dem. Lukas er den…

  • At blive brugt af ham

    Lige

    “Du er radikal, Paulus! Det kan du da ikke mene…?” På Paulus’ tid var det radikalt at sige, at alle var lige – “Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus” (Gal 3,28). På en tid, hvor der var mange slaver… På en tid, hvor mænd var dem, der virkelig var noget… På en tid, hvor man ikke regnede børn for ret meget… På en tid, hvor den ældre var mere end den yngre… Men sådan er vores tid ikke! Nu er alle lige! Eller er vi?…

  • At modtage

    Giv det til Gud

    Jeg elsker den engelske formulering: “Let go – let God!” Slip det – lad Gud tage det. “Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.” (1 Pet 5,7) Hvem har ikke prøvet at bære sine bekymringer selv? … Det er tungt! Og at kaste… det betyder at slippe – at de kommer et andet sted hen – væk fra os – over på ham. Det kan nogen gange synes lettere sagt end gjort… de sniger sig ligesom ind igen… kværner rundt i tanker og krop… Paulus har måske selv afprøvet dette løfte – og jeg har også: “Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle…

  • At modtage

    Indsigt

    “Til Timotheus, mit kære barn,” skriver Paulus. Han var den ældre Guds tjener, som skrev til den yngre. Han holdt af Timotheus, som var han hans søn. Og Paulus deler ud af sin livsvisdom og indsigt, sine erfaringer med Gud. Den følgende tekst holder jeg selv meget af: “For Herren vil give dig indsigt i det alt sammen” (2 Tim 2,7). Hvem mangler ikke indsigt nogle gange her i livet? Der var en nytårsaften, hvor jeg lå i min seng, efter det nye år var kommet. Jeg ville holde en lille andagt, før jeg ville sove. Jeg var fyldt af højtidelighed – et år var netop gået, og et nyt var…

  • At blive brugt af ham

    Hvem jeg tror på

    Når Paulus ikke vaklede i sin tro, så var det fordi “jeg ved, hvem jeg tror på” (2 Tim 1,12). Det var ikke hvad, han troede på – det var hvem! Det var Jesus Kristus, som han elskede og tjente med hele sit liv! Det var ham, som han kendte. Jesus, som selv havde åbenbaret sig for Paulus. Ikke kun engang – men igen og igen i hans hjerte… “Derfor må jeg også lide dette; men jeg skammer mig ikke, for jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den…

  • At blive brugt af ham

    Ingen…

    Åh… det er svært, når ingen hjælper og støtter os… Også for Paulus! Vi kan tænke, at han var så stærk… men det bed også i ham, når mennesker svigtede ham. Hør hans ord: “Under mit første forsvar kom ingen mig til hjælp. Alle svigtede mig.” (2 Tim 4,16). Jeg tænker, at det var rigtig svært for Paulus at opleve dette – og at han heller ikke var i tvivl om, at de svigtende mennesker gjorde noget, der var forkert, for han tilføjer: “Gid det må blive tilregnet dem!” Han giver det over til Gud at tilregne dem – og så kan han selv give slip og komme videre. Men…

  • At blive brugt af ham

    Guds ledelse

    Paulus gik fra at være ledet af sig selv til at være ledet af Gud. Det begyndte med synet, som Paulus fik på vejen til Damaskus, hvor Gud siger til ham: “Men rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre” (ApG 9,6). Og inde i byen forbereder Gud Ananias i et syn på at møde Paulus: “Herren sagde til ham: ‘Rejs dig og gå hen i Den lige Gade og spørg i Judas’ hus efter Saulus fra Tarsus. For han beder, og han har i et syn set en mand, der hedder Ananias, komme ind og lægge hænderne på ham, så…

  • At være sammen med ham

    ALT!

    Jeg spørger bare – hvad har du ellers fundet, som kan løse alt? Kender du nogen, som virkelig kan klare alt? Har du oplevet noget, som gør, at du kan alt? Alt – det er virkelig et stort ord! Paulus siger om sit liv med Jesus: “Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft” (Fil 4,13). ALT! Alt – det rummer kontrasterne… og nu tager jeg, hvad Paulus skriver (vers 12) – og lægger mine tanker til: Han har prøvet at mangle – uden at anklage Gud, uden at blive ædt af fortvivlelse, uden at opgive troen og tilliden til Gud… og så kom han ud på den anden side.…