En vej frem!

Pyha, kender du til oplevelsen, som israelitterne havde ved Det Røde Hav: Store overlegne fjender pustende i nakken på dem og det store voldsomme hav foran dem. Pres fra alle sider.

Eller sagt på en anden måde – så går du den eneste vej, du kan se – og den er fyldt med alvorlige trusler, det sikre nederlag. Og du ser ingen anden vej – der er ingen anden vej – alt andet er umuligt. Frygten griber dig – det eneste alternativ synes at være døden…

Ja, israelitterne tænkte også på døden – “Var der ingen grave i Egypten, siden du har ført os ud for at dø i ørkenen?” (2 Mos 14,11). For dem syntes døden sikker. De kunne slet ikke se, hvordan de overhovedet skulle overleve denne situation… Så det eneste, der var kommet ud af den sidste tids besvær og frygt, var øjensynlig – døden…

Og der står så du. Gud siger: “I skal ikke være bange! Stil jer op og se, hvordan Herren frelser jer i dag” (vers 13).

Det er det bedste svar, som jeg kan tænke mig! Gud tager din frygt – så du ikke længere behøver at være totalt paralyseret, næsten uden at kunne opleve hvad der sker… Og så beder han dig stille dig op. Ja, selvom det kan synes som meget, hvis man er paralyseret… så går det, når han har taget frygten… Og når han siger: Nu skal du bare se på! Jeg vil gøre det! Jeg frelser dig. Jeg åbner en vej foran dig, som du ikke kan se, som ser umulig ud… Men – jeg gør det! Se på mig! Vær ikke bange.

Og så åbnede han en vej igennem Det Røde Hav! Og det vil han gøre i dit liv! Historien er med for at inspirere dig i dit virkelige, rigtige liv!