Fra skrot til godt

Jeg kigger på en stor bunke skråt… metal… Hvidt og galvaniseret, rustent. Krøllet og ret. Strittende. Der er mængder af skrot i verden… Al mulig slags. Det kommer fra alt det mennesker laver. Og fra det vi ikke vil have mere. Fordi det ikke virker. Eller fordi vi vil have noget nyt.

Mennesker skrotter også mennesker… De vil dem ikke mere. De duede ikke. Forhold blev slidt. Uenigheder vokser.

Gud skrotter ikke. Der er ingen affaldsprodukter, når han skaber. Ikke noget, der ikke kan bruges. Ikke noget, der bliver slidt og for gammelt. Ikke noget til overs, noget der ikke duer, noget der bliver ubrugeligt pga. en nyere model på markedet.

For Gud skaber og genskaber. Selv det, der var blevet misbrugt og misformet uden for hans hænder får han “in shape” igen. Han evner at skabe – til brug. Han sætter muligheder i spil. Han bringer værdien til overfladen.

I skabelsesberetningen: Gud så at alt var såre godt! I vores verden: Alt bliver før eller siden til skrot…

Det er forskellen på Gud og menneske. Gud opbygger – vi nedslider. Gud skaber til brug – vi misbruger. Gud elsker – vi udnytter. Gud giver hvile – vi er hvileløse og forsøger at løbe hurtigere for at finde værdi…

Frelsen – det er at alt bliver såre godt igen. En dag i full scale… Her og nu vil Gud begynde med forvandlingen af vores liv: Fra skrot til godt!

 

Skriv et svar