At være elsket

Sex en gang

Det var pinligt. Han havde svigtet. Respekten om ham som person havde fået et knæk. Og som om det ikke var nok, så er Juda for altid blevet koblet sammen med Tamar. Én handling med konsekvens for altid. Historien har fået sit helt eget kapitel i Bibelen – 1 Mos 38 – Juda og Tamar står der med kursiv oppe over kapitlet.

Det er historien om en mand, som i den grad svigtede sin svigerdatter. Først da hun forklædte sig som prostitueret, lykkedes det hende at få ham i tale. Efter at hun havde fået ham i sengen. Efter hun havde fået et pant af ham. Efter at hun var blevet gravid, og han var klar til at brænde hende for hendes udåd. Efter at han fik besked om, at han var faren…

“Siden lå han ikke med hende”(vers 26). Men den ene gang blev til Judas historie.

Men den historie blev også Jesu historie! I Jesu stamtavle står der: “Juda blev med Tamar far til Peres” (Matt 1,3). Selv der er det Juda og Tamar. Nu er det historien om nåde. En nåde der er stor nok til at favne ethvert menneske. En kærlighed fra ham, som elsker syndere uden at fordømme dem. Som kom for at frelse. For at de kunne være med i hans familie.

En gang… Eller mange gange… Ar og smerte fra synd … Giv det til Jesus! Han vil også favne dig! Han elsker dig! Han kan bruge dig! Han vil give dig en fremtid!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *